En verden, der begynder med en pause

Internettet lovede engang at forene mennesker, men blev i stedet til klodens mest indelukkede og støjende plads. Et sted, hvor enhver hvert sekund kræver din opmærksomhed, påtvinger standarder og vurderer andres liv gennem kolde skærme.

Kvinden har ikke længere brug for endnu et udstillingsvindue for at betragte andres lykke. Hun har brug for et helligsted for endelig at kigge ind i sig selv.

Denne Dagbog begynder ikke med en start og ikke med et manifest. Den begynder med en pause. I det øjeblik, hvor du lukker døren for de endeløse «du bør» og bliver i den absolutte stilhed. Prologen er ikke til for forklaringer — den er til for at tage det første ærlige åndedrag og huske, at din sande verden begynder med dig selv.