Jeg efterlader. Jeg slipper. Jeg tilgiver. Jeg befrier

Kvindens natur er ikke vævet af evig tjeneste og bekvemmelighed for omgivelserne. I århundreder har man lært kvinder: «Vær ikke vred, du er jo blød. Hold ud, du er jo vis.» Og vi vænnede os til at sluge krænkelser og samle en giftig byrde, der nedbryder krop og sjæl.

Filosofien i Hendes Verden hviler på den store ritual af indre befrielse.

Der kommer et øjeblik, hvor man må træde hen til grænsen og sige: «Jeg efterlader alt, der ikke var mit. Jeg slipper andres gæld. Jeg tilgiver mine svagheder. Jeg befrier plads til livet.» Dette er ikke et oprør mod verden. Det er en hjemkomst — til sin renhed, ro og kongelige værdighed.