Et brev om den grænse, forældre aldrig må overskride

Der er intet mere skræmmende end det øjeblik, hvor du åbner dit hjems døre for de ældre med et rent, oprigtigt hjerte, og svaret bag din ryg er begyndende rænker og sammensværgelser. Når forældre glemmer neutraliteten og blindt stiller sig på deres søns eller datters side mod den anden ægtefælle.

Når forældre blander sig i en andens forbund, er de ofte overbeviste om, at de handler rigtigt. Men de kender ikke hele sandheden og er ikke engang klar over, hvilken knusende, uoprettelig smerte de påfører et andet menneske, og hvordan de ødelægger deres egne børnebørns skæbner ved at rive deres verden i stykker.

Jeg skriver dette brev som en påmindelse om den højeste lov om slægtens ære: bliv aldrig dommer i dine børns hus. Skab ikke intriger, del ikke det udelelige, og lær dem ikke, hvordan de skal leve. Dit kald er at være et stille lys og en god støtte, ikke en kraft, der ødelægger det, som ikke blev bygget af dig.